Strande syd

Costa Adeje

Feriebyen Costa Adeje ligger i den sydvestlige del af Tenerife, i forlængelse af den langt mere travle ferieby Playa de Las Americas.

Strandene i Costa Adeje
Costa Adeje har tre strande med lidt forskellige karakteristika. De er dog alle tre flotte og ligesom feriebyen selv, så er de alle tre af høj standard.

Playa del Duque bliver ofte betragtet som hovedstranden i Costa Adeje. Stranden ligger nogenlunde beskyttet inde i en lille bugt. Den har fint og gyldent sand, mens vandet er krystalklart.

Playa Fañabé
Playa Fañabé

Den største og mest besøgte af de tre strande er Playa Fañabé. Den næsten en kilometer lange strand har fint sand og forholdsvist lavt vand. En flot strand med masser af liv.

Den sidste, og mindste strand, er Playa la Pinta lige nord for havnen. Endnu en dejlig sandstrand, og den strand der er bedst beskyttet mod bølger. Stranden kendetegner sig ved en masse sjove og udfordrende legeredskaber ude i vandet.

Playa la Pinta
Playa la Pinta

Faciliteterne på alle strandene omfatter bl.a. solsenge, parasoller, brusere og toiletter. Strandene er forsynet med bølgebrydere, men alligevel kan der forekomme høje bølger ved vind fra vest. Strandene er forbundet af en flot promenade, der ved strandene har mange restauranter, caféer, barer og butikker.

Børnevenlighed
Alle tre strande er børnevenlige, men ved stille vejr er Playa Fañabé bedst. Her er der også flere legepladser bag stranden. Er der bølger, så er Playa la Pinta normalt bedst beskyttet mod disse.

Costa Adeje

Vandsport
Vandsportsaktiviteterne er klart bedst på Playa Fañabé. Her tilbydes bl.a. jet ski, bananbåd og parasailing.

Strandrestauranter
Der er et godt udvalg af restauranter og caféer langs promenaden bag strandene. Udover internationale retter og fastfood serveres også traditionelle tapas og kanariske specialiteter.

Costa Adeje restaurant

Feriebyen Costa Adeje
Costa Adeje er en af de nyeste feriebyer på Tenerife og samtidigt en af de flotteste.

Feriebyens atmosfære er afslappet og lidt eksklusiv, hvilket ses på hoteller, restauranter og butikker af meget høj standard. Ikke mindst de to luksushoteller Bahia del Duque og Sheraton La Caleta.

Costa Adeje

Costa Adeje tilbyder en masse aktiviteter for hele familien. Nogle af de mest populære er Siam Park og Aqualand Costa Adeje, hvor der udover vandparken også er delfiner. For golfinteresserede er der den 27-hullers golfbane Golf Costa Adeje.


Kort over Costa Adeje strande
Helt øverst på kortet ses Playa del Duque, i midten af billedet ses den meget længere Playa Fañabé og nederst ved havnen ses den mindste af de tre strande, Playa la Pinta.

Related Articles

Back to top button