Strande syd

Playa Paraiso

Playa Paraiso ligger på sydvestkysten af Tenerife, omtrent otte kilometer nord for den livlige ferieby Playa de las Americas.

Playa Paraiso strande
Playa Paraiso har tre små strande som alle ligger inde i klippebugter.

Den bedste af de tre strande er den mest nordlige. Stranden hedder Las Galgas, men kaldes normalt for Playa Paraiso. Den ligger lige mellem de store hoteller Riu Buena Vista Clubhotel og Roca Nivaria Hotel.

Las Galgas
Las Galgas

Denne strand er nyligt blevet totalt renoveret og fik i den forbindelse tilført nyt sand. Solsengene, parasollerne og bruserne er også nye.

De to andre strande er grus/sten strande. Ved den ene af de to (Playa el Pinque) ligger der en kæmpe saltvandspool, som hedder Lago Paraiso, se billedet nedenfor.

Playa el Pinque
Playa el Pinque og Lago Paraiso

Børnevenlighed
Sandet på hovedstranden er fint i og der er normalt plads nok til at lege, men vandet er ikke særligt lavt, og der er en del sten i vandkanten.

Vandsportsaktivteter
Der tilbydes ingen former for vandsport ved strandene.

Strandrestauranter
I højsæsonen bliver der solgt forfriskninger ved hovedstranden, Las Galgas.

Playa Paraiso Tenerife

Feriebyen Playa Paraiso
Playa Paraiso er en mindre og relativt rolig ferieby. Der ligger en række store og gode hoteller, og tilpas med restauranter, barer og små butikker i byen.

I de senere år er der gjort flere tiltag til at gøre byen pænere, bl.a. en renovering af gaden med de fleste butikker og restauranter i 2013.


Playa Paraiso kort
Hovedstranden i Playa Paraiso er stranden oppe til venstre på kortet. Bag stenstranden lidt under midten på kortet ligger den store saltvandspool ‘Lago Paraiso’.

Back to top button
Close